søndag, august 27, 2006

Gæt hvad jeg prøvede...??!!

Så fik jeg prøvet windsurfing og vandski :)

Windsurfing var sjovt - men faldt næsten kontant i vandet den første dag og ikke helt vidste hvad man skulle gøre på brættet, men den anden dag gik meget bedre. At jeg kunne stå på brættet i længere tid. Men blev total øm i kroppen af det.

Vandski var ok -men fik ikke rigtig prøvet det, da skiene faldt hele tiden, og vi alle fik kun tre forsøg hver, så det gik bare så hurtigt.

torsdag, august 24, 2006

Fodbold træning......

Ja, nu er jeg i gang igen med træning... Jeg var til den første træning i dag efter sommeren eller rettere sagt efter 5 måneder! Mistede motivationen efter jeg kom hjem fra Guatemala.

Jeg trænede i en ny klub - på en slags prøve - og efter en venindes anbefaling. Vi spillede sammen i den anden klub, og hun ville skrifte til den nye klub og spurgte om jeg også ville. Jeg gjorde det så, for at prøve en ny klub og for at se om det hjalp mig med at komme i gang med at træne igen. Jeg trængte nok også til en slags luftsforandring, selv om jeg kun har været ved den gamle klub i et år.

Træningen i dag gik godt, det var rigtig dejligt at få motioneret lidt og lege med bolden igen, har som altid savnet det. Pigerne på holdet virker søde, holdets to mandlige trænere lader til at være gode og jeg regner med at komme der regelmæssigt - forhåbentligt! *G*

Online på den nye...

BARBÆRE!!!

Så kan jeg surfe rundt i internettet natten lang som før i tiden, nu bare med den nye barbære. Jeg har lige checket om internettet virker på barbæren, og det gør det fandme - lækkert! Så kan jeg måske skrive en masse blogs, forbedre mine evner indenfor computere, skrive flere historier, lave lektier, osv.......

Det skal lige siges: Det er SUPER dejligt at have en barbær og det sparer også en del plads i min lillebitte lejlighed. I må endelig komme og se hvor meget bedre, det er blevet til.

onsdag, august 23, 2006

Mail box driller.... når jeg virkelig skal bruge den!

Jeg har fået mange mails, som jeg skal have svaret på, inden min skolestart. Men hvad skete der lige? Min mail box ville ikke lade mig komme ind.. Et øjeblik efter lod den mig komme ind og læse de nye mails. Så skrev jeg selvfølgelig på den første mail, og fik så en meddelelse tilbage: "Mailen kan ikke sendes"..

For pokker

Jeg vil have at den fungerer, her og nu, så jeg kan få de mails svaret.. Lyder nok som om jeg piver, men altså.. De andre venter sikkert på mit svar :) Jeg er bare så dårlig til at svare på mail her i sommer, og generelt efter jeg har installeret msn og fået mobil.

mandag, august 21, 2006

Priden

Så er Pride week i København overstået.

  • Fakta om Priden. Det afholdes en gang om året en uge hvor der er forskellige arragementer og synliggøre homoseksualitet og dens rettigheder. Afslutning på priden holdes der en kæmpe parade på ca to timer i København, som alle kan deltage i, og ender på rådhuspladsen, med en række shows og fester om aftenen.

Jeg synes selvfølgelig at synliggørelse er en god ting, og det er en god chance at gøre det i Pride week, og det plejer at være en stor succes. Men jeg er bare ikke en af dem, der går så op i at gøre et stort nummer ud af det. Jeg er kæreste med en pige, men går ikke vildt op i miljøet. Jeg går da til fester med homoseksuelle men føler ikke, at jeg tilhører hjemme til dér.

Sidste år var jeg med til priden - det var mit første - så jeg var selvfølgelig rigtig spændt på det, men blev lidt skuffet, for det var jo ikke hvad som jeg forventede. Jeg forventede ikke noget, men havde forestillet mig, at det ville være enkelt, men nej. Det var en kæmpe stor optog og flot var det sgu, men at klæde sig ud og gøre et stort nummer ud af det, var bare ikke mig. Men det var godt at være med og se hvad for noget priden går ud på.

Jeg har været i tvivl om, jeg skulle være med til dette års pride, men nogle af mine venner skulle med, Mette skulle også med og det gjorde de fleste af hendes venner også. Så besluttede jeg mig også for at være med. Men at gå med i optoget gad jeg ikke. Så jeg tilmeldte mig frivilligt som vagt ved paraden, for at prøve noget nyt. For mig, der ikke går så vildt op i den slags, bliver det hyggeligt at være på "job", men samtidigt være med til det hele alligevel. Jeg skulle bare følges med den døve gruppe, der var med til paraden. Jeg skulle bare sørge for at alting var i orden, og hvis der var problemer, skulle jeg sige til de overordnede. Nemt nok. Og så fik jeg et armbånd, der gik ud på fri bar (drikkevarer) resten af dagen :)

Efter paraden var der shows og hygge på rådhuspladsen, der var stemningen rigtig godt og humøret var helt i toppen. Det var en rigtig god dag, og det var så flot det hele. Shows, paraden og menneskene.

Selv om jeg ikke går vildt op i det, er det alligevel hyggeligt og godt at deltage med nogle gange. Det var jo "vores dag".

fredag, august 18, 2006

Arghhh.. del 2

Måske skal jeg lige tage nogle af ordene i mig igen

Har alligevel fået tolk til næste fredag, men det er stadig usikkert om der er tolk om lørdagen. Hvad fanden, bare der er tolk noget af tiden, så nu deltager jeg med på weekendtur med idrætsholdet og håber på en OK weekend ud af det.

onsdag, august 16, 2006

arghhh..

På en måde føles det som om jeg er begyndt i semiariet igen!

Jeg har skrevet mails med tolke kontoret og min idrætslærer de seneste dage om hvorvidt jeg kan deltage i en weekendtur med idrætsholdet næste weekend, da det stadig er usikkert om jeg får tolk til denne her.

Det er irriterende, for det giver selvfølgelig mig frustrationer - jeg får mange timers fravær (dog er det frivalgt på mit semarium, men jeg får alligevel glip af noget vigtigt) og det er endnu mere irriterende, at jeg ikke er syg og selv er forhindret til at deltage- derimod når jeg ikke får en tolk eller når tolken er syg. Så glipper jeg det. Jeg ved godt, at tolke også er mennesker og at det ikke er deres skyld. Men det gør det bare ikke nemmere, at jeg ikke kommer til en time, når jeg ellers kan eller vil, og ved at der er mindst én fra klassen, der ikke gør! Kan vi ikke så bytte pladser - jeg får mulighed for at overvære timen, og vedkommende bliver hjemme. Problemet er bare, min hørelse ikke er der. Men set på den positive side, så får jeg faktisk som regel tolke til næsten alle mine lektioner, men der er bare problemer, når vi er på ture, tolken får så syg/forhindret til at komme, når skemaet bliver ændret dagen før eller sådan noget. Så går jeg glip af meget alligevel trods alt.

søndag, august 13, 2006

Lorte vejr..

Vejret må godt være bedre ved mit vedkommende! Det regner, regner og regner. Kan det da ikke i det mindste bare være skyet over det hele, og man ikke behøver at tage bukser på. Sådan noget skal man da først gøre engang i september, men hvor blev det sene sommervejr af??!!

lørdag, august 12, 2006

Tro det eller ej..

INDRØMMET - det er måske ikke så genialt med 9 ugers ferie

Jeg glæder mig EN SMULE til at jeg skal starte i seminariet igen. Ikke fordi der venter mig ½ års knoklen med nye stof og tungere bøger, flere siders læsning og flere opgaver. Men til at blive stimuleret igen med nye stof og at komme i gang med at lave et eller andet bestemt.

Det er virkelig dejligt at have 9 ugers ferie - og at lave lige hvad man har lyst - men det kan også få en til at døse det lidt hen og man kan føle lidt træt. Så nu er jeg i gang med at læse nogle bøger og efter én bog har det hjulpet meget. Jeg kunne have brugt disse 9 uger til at rejse noget mere og få mine eventyrlige lyster komme til livs. Men det er kedeligt at gøre det alene og så er der liiige en kæreste derhjemme, jeg gerne vil tilbringe tid sammen med.

torsdag, august 10, 2006

Nyt look

Det kom vel ikke bag på jer? :)

Jeg blev klippet og farvede hår. Ved ikke om resultatet er godt eller dårligt. Det er vel sådan midt i mellem. Jeg kan leve med det, men ved ikke om det skal gentages :) Og jeg skriver ikke, hvordan jeg ser ud og hvilke farve(r) jeg har, for I skal selv se det med jeres egne øjne.

Jeg kan jo godt lide at prøve noget nyt med mit hår - en skam at jeg ikke gør noget så stort ved det, bare et klip der og farver håret i mellem. En del af mig vil så gerne prøve noget så anderledes, smart og nyt. Og ender som altid ikke gøre det. Mon ikke det er noget, jeg skal overveje i den nærmere fremtid??!! :o)

onsdag, august 09, 2006

Nu med en ny barbær !!

Så har jeg købt en ny barbær computer og skal til at smide min nuværende og meget gamle computer ud - men ikke før jeg har fået alle billeder og filer overført til den nye.

Jeg skal lige lære den nye at lære - men en ting ved jeg nu: den er meget hurtigere - så det er noget, jeg virkelig ser frem til :)
Jeg er ikke en ørn til computere, har aldrig været det og bliver det heller ikke. Det er ellers ærgerligt, for det vil være en stor plus, at jeg har en stor kendskab til computere, så jeg selv kan ordne den, hvis det opstår problemer. Men mere tid med den nye barbære bliver der i hvert fald til.

torsdag, august 03, 2006

Er jeg så slem??

når jeg er så opsat på at få det hele med på en tur.

Jeg, Mette og min mor var på en tur ved Egeskov Slot på sydfyn. Der er tre forskellige laybrinter (hvor den ene er lukket), ni museumer hvor der vises blandt andet landbrug, transsportsmidler, legetøj osv gennem tiden og legepark, hvilepark, skove og selve slottet, men der valgte vi ikke at se i dag, og det viste sig til at være et rigtigt godt valg - vi, eller rettere sagt jeg, brugte ca 4 timer på at gå rundt og kigge på de nævnte "seværdigheder".

Jeg ville se det hele - så enkelt var det - men efter en tid begyndte Mette og mor snakke om at gå hen til bilen og køre videre til Odense. "Jamen vi har da stadig en del, vi skal se endnu" sagde jeg, og overtog nærmest styringen over eftermiddagen, og hvad vi skulle se - jeg havde nemlig oversigts kortet på mig og havde en egen rute plan :)

På den ene side kan jeg nu se, at jeg nok overdrev lidt, men på den anden side, hvad hvis vi ikke besøger Egeskov igen. Vil det så være dumt, at vi ikke fik det hele med på en gang? Men takket være mig, fik vi det hele, og trods deres "Er det den sidste, vi ser nu?", tror jeg, de blev glade for at få det hele med og vi alle havde en dejlig eftermiddag dernede. Vejret var bestemt med os - altså på sydfyn. Det er jo meget varierende, hvor solen vil hen for tiden.

En masse billeder blev der også taget.. Og gæt hvem der tog de fleste billeder? *G* Mor og Mette drillede mig lidt med, at jeg absolut skulle have de mindste detajler med. Jamen, der var sgu mange flotte billeder jeg fik taget, så jeg tager mig ikke af dem.