søndag, juli 31, 2011

August

Sommeren er ved at være ovre. Selv om jeg har været på arbejde hele sommeren (pånær 1 - 10. juli), så har jeg haft masser af tid til andre ting her i sommer, b.la. læsning af vores kommende tur, hygge med folk og lidt træning. August betyder som regel at starte på en frisk. Folk kommer tilbage fra deres ferie. Folk starter på det frivillige arbejde / arbejde igen. Folk træner for alvor igen. Folk har masser af aftaler igen, og mere til. Det samme gør jeg.

For mit vedkommende, så kommer august måned til at se ud:

... Arbejdet på Absalon starter op igen
... Fodboldsæsonen starter op igen. Døvania har første kamp onsdag den 10. august
... Landsholdet har første samling. Denne gang handler det om forbederelserne op til VM i Sverige til november. Jeg er med for hyggens skyld, og støtter holdet op til november.
... forbederelser samt læsning til Australiensturen
... Døvanias generalforsamling og dermed min fratrækken fra klubben
... 3 x 30 års fødselsdagsfest
... En dags tur til Silkeborg og besøge mor
... forhåbentlig selvdiscplineret træning
... Evt. besøg hos Allehånde Cafe på Amager strand
... flere dates med dejlige folk igen

Pt. ser det ikke stramt ud, og sådan skal det være. Der skal være plads til hygge, farver + ballade, hjemlige projekter, jeg forsat har i sinde at ordne, inden jeg tager til Australien til december.

Dovnedagen...

I dag har det bare været én dovnedag, hvor vi simpelthen ikke orkede at lave noget som helst. Vi kom sent ud af sengen og så lidt tv. Vejret har også været rigtig dejligt, hvorfor vi også valgte at tage ud og slappe af i Kongens Have, i nærheden af hvor vi bor og spillede lidt backgammon, og jeg fik læst lidt i John Irvings "Indtil jeg finder dig", som jeg er i en så langsom proces med. Bogen er fandme på 800 sider.


Sådan skal sømdage være....  en gang i mellem!

lørdag, juli 30, 2011

Til middag hos de kendte...

Mette og nogle af hendes venner besluttede sig for at prøve at invitere hinanden til 3 retters middag, ligesom tv-porgrammet "Middag hos de kendte", hvor den ene skal invitere 3 andre hjem hos sig, vise ens hjem frem, lave tre retters middag og præstere en god underholdning som vært. Der gives point for den mad, man serverer, underholdning man leverer og hvordan man klarer værtrollen.

Mette og vennerne er dog 6 i alt, så de skriftes til at være hos hinanden og være vært. Her til aften er det Mette, som står for værtrollen, og Mette har brugt meget tid på at spekulere på hvad for noget mad, der skal serveres. Jeg har derfor været hjemme hele dagen og hjulpet til, som den meget gode kæreste. Jeg sidder i soveværelset og nyder True Blood - sæson 3, mens Mette underholder sine gæster. Til middagen, har vi fundet på at der serveres 4 forskellige tapas-retter til forret, hjemmelavet mexicansk pandekager med kødfyld til samt salat. Til dessert skal vi have jordbærtærte. Jeg er mest spændt på, hvordan jordbærtærten bliver, da jeg er vild med det og hvis den bliver så god, så tvinger jeg sikkert Mette til at lave det tit.

Og I kan tro, at Mette vil vinde. Hun er ligesom jeg. Vi vil ikke nøjes, vi vil vinde, hvis det er muligt og yde vores bedste for at få flest points som muligt. Det vil jeg også have gjort, hvis "7 dværge minus en" også laver point-system, men det gør vi nu heldigvis ikke.

onsdag, juli 27, 2011

At blive inspireret...

Inspiration er noget af det bedste, jeg kan få i hverdagen. At blive inspireret til forskellige ting. Jeg tror at mange er blevet inspirerede til at være fysisk udfordrede i øjeblikket, efter de har været på en overlevelsestur sidste uge. De fleste, som jeg kender, var med på turen og de har haft en fantastisk oplevelse. Tre af dem har allerede været ude og løbe ture (eller gjort andre ting).

Det synes jeg, er fedt. At når én har gjort det, bliver ca. tre inspirerede. Så bliver yderligere 9 mere inspirerede. A´la til filmen "Giv det videre" med Kevin Spacey og Haley Joel-Osment. Jeg fik selv lyst til at løbe i morges, og løb endda i et hurtigere tempo end jeg plejer, og har cyklet rigtig meget de sidste par dage. (Det er netop det, som er en bonus ved mit arbejde, at kunne cykle så meget under arbejdstiden).

Nu håber jeg at denne inspriation varer længere end det plejer at gøre. Min motivation er ikke i top, men derfor kan man alligevel godt trænge til inspiration og finde lysten ad andre veje.

søndag, juli 24, 2011

Månedens døv - juli

Månedens døv blev Marie Palle, hvor vi mødtes ved Botanisk Have i København. Vi snakkede om hendes tilknytning til sin uddannelse og at rejse i verden.

Marie læser til socialrådgiver på Den Sociale Højskole, på internationalt linje, hvor Marie efter sommer skal i gang med sit afsluttende 7. semester. Hvorfor netop på den internationale linje?
Inden Marie startede på skolen for tre år siden, havde hun det samme billede og forventning af hvad hun ville bekæftige sig med indenfor uddannelsen, som hun har nu? Hør Marie også fortælle om sit spændende praktikophold i Washington, USA.

Hvad skal Marie egentlig når hun bliver færdig på skolen?

Se med her.


torsdag, juli 21, 2011

The Rain

Jeg kan til tider være så overrasket at det kan blive ved at regne. Nu er det måske også ok at jeg skal passe mit arbejde, for jeg kan simpelten ikke mærke at det er sommer. Ja, de fleste er væk for en tid, men det ville også være værre hvis det hele skulle være godt vejr. Havde ellers planlagt at cykle hjem fra Hundige når jeg lige alligevel var et smut i Bilka, og så skulle det selvfølgelig regne helt vildt, så tog jeg med s-tog hjem i stedet med cyklen. Trist. Og så er det underligt at følge med Tour de France, fordi det tit er varmt udenfor når de køres i Tvét, men det gør det ikke i år. Nu er jeg altså ikke en Tour de France - freak, hvis I nu skulle være i tvivl. Jeg følger naturligvis med i nyhederne, om hvem der kommer i mål og hvem der ligger på førstepladsen. Men jeg vil afgjort ikke sidde på sofaen og glor på mange tynde mænd cykle, der i øvrigt ikke ser godt ud.

Har lige læst forskellige blogs igennem - og tror at der ER en som keder sig. Så mange indlægs på én blog på kun et par dage har jeg vist ikke oplevet før.

Nyder at det er weekend for mit vedkommende og så skal der være lidt fest og ballade i weekenden.

onsdag, juli 20, 2011

Afslappende tur

Denne her uge har været dejlig indtil videre, selv om det ikke har været med de allervildste planer. De fleste er taget på ferie, tur eller lign., så der kan være lidt tomt her i København.
Jeg har så brugt det meste af tiden på at ordne ting, jeg ikke fik gjort i noget tid. Blandet andet så er jeg omsider begyndt på serien "True Blood". Jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal synes om serien, men ved at jeg ender med at se alle sæsoner, bare fordi min veninde har den. Derudover så har jeg taget mig sammen og påbegyndt min allersidste rejse-scrapbog, inden vi skal til Australien, for jeg havde manglet mange rejsebøger og nu er det ved at være den sidste og det er om min tur i Kina i 2007. Jeg har lige udvalgt nogle billeder som skal med i bogen, og det var også sjovt at gense billederne. Jeg forstår ikke at det skulle gå 4 år før jeg tager mig sammen og laver denne scrapbog. Man kan også nemt bare lade være, det ved jeg. Men så ender jeg bare med at kun se på billeder hvert 2. år og det er ikke sådan jeg vil mindes Kina. Jeg vil mindes Kina med beskrivelser, ruter, billeder, m.m. Ligesom med mine andre store rejser til henholdvis Guatemala og USA. Alle andre mindre rejser er skrevet i andre notebøger, som naturligvis også har plads i min reol.

Og så skal jeg jo også passe mit arbejde, har heldigvis ikke vildt travlt i øjebikket så ingen overarbejde eller lignende. Jeg bruger også meget af tid på at studere om Australien, da vi er ved at søge om visum, tage internationalt kørekort, m.m. Er vist også nødt til at lave et budget, så vi kan fornemme hvor meget vi skal spare endnu op og bruge de næste mange måneder.

lørdag, juli 16, 2011

Skuffede That Take-fans...

Der vrimler af mange, mange og mange skuffede That - Take fans her til aften. De har netop fået at vide, at koncerten i Parken er aflyst, på grund af Robbies maveforgiftning. Noget, der IKKE måtte ske, skete netop.
Ens store glæde i mange måneder kan hurtigt blive til en KÆMPE-skuffelse på 1 sekund. Det er for vildt!

Denne That Take - koncert er lidt speciel, da det kører over to dage. Det var oprindeligt, at koncerten kun skulle spilles i dag, men da billetterne til koncerten hurtigt var udsolgt, blev der lavet en aftale med banden, at de også giver koncert om fredagen, hvor resten så kunne købe billetter. Og så blev det dem, som fik denne fantastiske oplevelse i Parken. Koncerten, som blev enestående og stamrost, og gav resten af fans ekstra glæde til at komme til koncerten i dag, men de er så kommet forgæves. Mette var selv derind i går og hun havde en rigtig fed aften, og hun har ikke været til en så fed koncert i lang tid.

Det er derfor rigtig trist, at dem som skulle have været til koncerten i dag, skulle opleve denne her store skuffelse. Nyhederne har ikke kommet med en pressemeddelelse fra banden selv, men min fornemmelse er, at de ikke giver en koncert på et senere tidspunkt, og det er endnu værre at jeg tror at banden ikke synger sammen længere. Det var måske kun denne her ene chance, og vi får mange rigtig skuffede fans i stedet. Det er rigtig ærgerligt!
Jeg mødte Maiken tidligere i dag, da hun er i København for at være med til koncerten, ja men nu er det blevet til en hyggelig tur for hende med sin søster. Flere døve er også selv kommet lang vej til Parken fra Jylland.

Surprise....

Er lige kommet hjem fra noget surprise-hygge. Der er blevet arrangeret en hyggelig surprise-party for Maria, som skal til Californien i 5 måneder, til noget praktik i forbindelse med hendes socialrådgiveruddannelse. Selv om hun først skal afsted om tre uger, var det her til aften, vi kunne overraske hende med noget hygge, da de fleste skal på ferie eller ture de næste par uger.

Jeg synes, at det er fedt at folk arrangerer surprise-parties til hinanden en gang i mellem. Det giver en dejlig følelse, at folk tænker på én, og at de vil fejre vedkommende, om så det er fødselsdag, afsked eller andet.
Jeg selv er blevet overrasket to gange, og begge gange har været nogle dejlige oplevelser, og man føler sig værdsat og elsket. At man vil fejre mig.

mandag, juli 11, 2011

de næste 5 måneder

Så er det nu, jeg skal arbejde de næste 5 måneder uden ferie. Jeg ved at jeg kommer til at pive lidt, engang i mellem, men når jeg endelig sidder i fly, mod vej til Australien den 22. december, så bliver det bestemt det værd.

fredag, juli 08, 2011

Copenhagen is missing....

Danske drenge gjorde det ikke. De tabte 2 - 1 over Frankrig, og ender nu på en 10. plads i denne EM. En placering, jeg personligt ikke er vild med. De har ikke leveret så gode kampe, undtagen da de spillede mod Irland.
Ved sidste EM endte de på en 7. plads, og nu er det oven i købet på egen hjemmebane, eget værtsland. Nogle spillere har spillet deres sidste kampe i dag, så det skal klart mange nye ind i truppen og det skal arbejdes på, at truppen bliver stabil og stærk nok at kunne være blandt de 4 -5 bedste i Europa.

Nu venter der mig sidste dag i morgen i Odense. Bronze - og finalekampe og afslutningsceremoni.

torsdag, juli 07, 2011

dansk sejr

Så vandt Danmark omsider i går! 3 - 1 over for Italien, der måtte opleve at få to røde kort. Har været på lidt opgave for signfriday, og overværet de fleste kampe. I morgen skal jeg igen ude og se kampe. Danske drenge skal spille mod Frankrig om 9. og 10. pladsen, og jeg håber at det bliver en 9. plads, vi skal hive hjem i denne EM.

onsdag, juli 06, 2011

Hygger mig gevaldigt i Odense, uden de het vilde planer og det kan jeg godt lide. Kan mærke på mig selv, at jeg faktisk nyder at jeg ikke laver det vilde i denne her uge, og bare nyder omgivelserne ved EM.

I aften skal danske drenge spille mod Italien, og hvis Danmark vinder skal de spille om 9. og 10. pladsen, og det satser jeg på at de gør!

søndag, juli 03, 2011

Odense

I øjeblikket befinder jeg mig i Odense, byen jeg boede i, da jeg blev færdig på Nyborgskolen.

Der er EM i døvefodbold, hvor der er 12 lande som kæmper om guldet. Allerede nu ved vi, at danske drenge ikke skal det, de skal i stedet desværre spille om 9. - 12. pladsen.
Jeg har fri fra arbejde frem til 10. juli, så jeg benytter chancen at være i Odense og overvære EM samt videofilme lidt for SignFriday, og være i Odense igen. Det er godt nok længe siden, jeg sådan rigtigt har været i Odense, undtagen de gange, jeg har været i byen for at besøge veninder eller deltaget i nogle sportsbegivenheder. Men denne gang har jeg taget min cykel med og cyklet lidt rundt. Jeg har på en måde svært ved at forstå, at jeg engang har boet i Odense, og så i 5 år ca. Eller var det 5½ år. Jeg husker byen, og syntes at den var dejlig at bo i, men nu hvor jeg er her igen, synes jeg at byen er lille og ikke så vildt spændende, men jeg er også i et andet sted i mit liv, i forhold til engang da jeg boede i Odense.

Nu er jeg i hvert fald her indtil EMs afslutningsceremoni med efterfølgende fest. Så kalder København og dejlige Mette igen.